Parkeringsvagt København - 37 timer
Hos Q-Park har vi travlt, og derfor søger vi effektive og servicemindede parkeringsvagter til vores hold i København.
Som parkeringsvagt får du et selvstændigt og aktivt job med frihed under ansvar, grundig oplæring og attraktive løn- og ansættelsesvilkår.
Vi søger både medarbejdere til dagvagter og aftenvagter.
Din arbejdstid
Du bliver en del af et fast 2-ugers vagtrul, hvor du enten arbejder dagvagter eller aftenvagter. Du skifter altså ikke mellem dag og aften.
Du arbejder:
4 dage den ene uge og 5 dage den anden uge
Hver anden weekend
37 timer om ugen i gennemsnit
På alle ugens 7 dage året rundt efter dit faste vagtrul
Q-Park kan stille en vagtbil til rådighed i forbindelse med arbejdet. Det er dog en fordel, hvis du har mulighed for og er villig til at benytte din egen bil. Kører du i egen bil, får du naturligvis kørselsgodtgørelse efter statens gældende takster.
Hvis du kører i egen bil, er dine faste arbejdstider enten:
Dagvagt: kl. 07.15-15.45
Aftenvagt: kl. 14.15-22.45
Hvis du kører i Q-Parks vagtbil, er dine faste arbejdstider enten:
Dagvagt: kl. 06.30-15.00
Aftenvagt: kl. 15.00-23.30
Hvad går jobbet ud på?
Din arbejdsdag foregår ude på vores parkeringsområder, hvor du blandt andet skal:
Holde opsyn med de parkeringsområder, Q-Park administrerer
Kontrollere, at de skiltede parkeringsregler bliver overholdt
Udskrive parkeringsafgifter, når reglerne ikke er overholdt
Yde god og professionel kundeservice
Besvare spørgsmål fra bilister om parkeringsregler
Arbejde selvstændigt og bevæge dig mellem mange forskellige parkeringsområder i løbet af din vagt
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt
Er rolig og professionel, også når du møder utilfredse bilister
Er fleksibel, mødestabil og ansvarsbevidst
Taler og skriver dansk
Er fortrolig med IT og brug af smartphone
Har gyldigt kørekort til personbil (B) og kan fremvise det gennem hele din ansættelse
Er en rutineret bilist og har et godt kendskab til København
Trives med at arbejde udendørs året rundt
Erfaring som parkeringsvagt er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette indstilling. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til jobbet gennem e-learning, sidemandsoplæring og interne kurser.
Vi tilbyder
Et selvstændigt arbejde med frihed under ansvar
Et aktivt job i den friske luft og med god mulighed for at få gået en masse skridt
Introplan og grundig oplæring i arbejdet som P-vagt
Attraktiv overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår:
182,60 kr. i timen
37,18 kr. i aftentillæg for timer på hverdage efter kl. 18
46,15 kr. i tillæg på lørdage efter kl. 14
44,59 kr. i tillæg på søn- og helligdage
50% af timelønnen i overtidstillæg for de timer du arbejder mere end 160,33 pr. måned
16,75% af ovenstående løndele oveni din løn som SH- og fritvalgsopsparing. 6% af dette udbetales løbende sammen med lønnen, og det resterende udbetales to gange årligt.
Firmabetalt pension på 11%, firmabetalt sundhedsordning gennem PensionDanmark, firmabetalt arbejdstøj og halvårligt tilskud til køb af uniformsfodtøj.
Søg stillingen
Ved at klikke på "Søg stillingen" og udfylde spørgeskemaet. Du skal uploade følgende:
En kort ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du gerne vil være P-vagt hos os
Dit CV så vi kan se din tidligere erhvervserfaring. CV’et skal indeholde navn og telefonnummer på en tidligere chef, som kan kontaktes for en eventuel reference
Vi afholder jobsamtaler løbende, og annoncen tages ned, når den rigtige kandidat er fundet.
- Afdeling
- Parkeringsopsyn
- Lokation
- København
Om Q-Park Operations Denmark A/S
Q-Park er en af Europas førende operatører af parkeringsanlæg og driver mere end 5.300 parkeringsanlæg med over 1 million parkeringspladser fordelt på syv lande. I Danmark har vi siden 2005 ejet og drevet parkeringsløsninger på centrale lokationer og er i dag blandt landets største parkeringsselskaber.
Hos Q-Park er vi drevet af kvalitet, samarbejde og gode kundeoplevelser. Vi er en ambitiøs virksomhed med en uformel kultur, hvor vi arbejder tæt sammen om fælles mål og samtidig har plads til både udvikling og godt kollegaskab.
Vi ønsker at være det foretrukne valg for både kunder og samarbejdspartnere. Det kan kun lade sig gøre med dygtige medarbejdere, og derfor værdsætter vi de kompetencer, engagement og idéer, som hver enkelt bidrager med.
Uanset om du arbejder som parkeringsvagt, i vores parkeringsanlæg eller på hovedkontoret i Søborg, bliver du en del af en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere og deres udvikling. Læs mere om de forskellige stillinger her.