HR-assistent
Er du struktureret, serviceminded og glad for administrative opgaver? Og motiveres du af at skabe overblik og optimere processer? Så er du måske vores nye HR-assistent.
Vi søger en HR-assistent, der får en central rolle i vores HR-team, som ud over dig består af to HR-partnere og en HR-chef. Ud over HR-teamet får du en stor kontaktflade i organisationen, hvor du dagligt hjælper vores ledere og medarbejdere.
Du behøver ikke have en traditionel HR-baggrund eller HR-uddannelse. Det vigtigste er, at du er lærenem, ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs.
Dine opgaver
Du får et selvstændigt ansvar for en række af HR-afdelingens administrative driftsopgaver, herunder blandt andet:
Oprettelse og opdatering af medarbejdere i vores systemer, herunder Planday og Mileage Book
Udsendelse af ansættelseskontrakter og standardbreve til nye medarbejdere
Support til resten af HR-teamet samt medarbejdere og ledere i hele organisationen
Indhentning af straffeattester og anden dokumentation samt udstedelse af ID-kort
Ansøgning om refusion ved sygdom, barsel og uddannelse
Administration ifm. arbejdsskader og arbejdsmiljøopgaver
Udarbejdelse af Excel-statistikker og rapporter
Opdatering af interne vejledninger, manualer og procedurer
Oprettelse af jobannoncer i Teamtailor
Løbende optimering af de administrative HR-processer
Diverse ad hoc-opgaver og deltagelse i forskellige HR-projekter
Hvem er du?
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du kan lide administrative opgaver og er imødekommende, hjælpsom og servicemindet.
Vi forestiller os, at du:
arbejder struktureret, følger op og afslutter opgaver inden for deadlines
er god til Excel og hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer og forskelligartede opgaver
sikrer, at detaljerne er i orden, samtidig med at du formår at holde et godt arbejdstempo
forstår vigtigheden af korrekt håndtering af fortrolige og personfølsomme oplysninger
formulerer dig godt på dansk og kan begå dig på engelsk
Hvad kan vi tilbyde?
Når du har opnået et solidt fundament i de administrative HR-opgaver, vil du få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for blandt andet rekruttering.
Derudover tilbyder vi selvfølgelig:
Grundig oplæring og derefter et selvstændigt ansvar for opgaverne
En HR-stilling med en bred vifte af forskellige administrative HR-opgaver
Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
Pension inkl. sundhedsforsikring
Frokostordning og gode medarbejderrabatter
Arbejdssted og arbejdstid
Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Søborg.
Arbejdstiden er som udgangspunkt:
Mandag til torsdag kl. 08.00-16.00
Fredag kl. 08.00-15.30
Ansøgning
Vil du være en del af HR-teamet hos Q-Park? Så send os en kort, motiveret ansøgning og dit CV allerede i dag. Annoncen bliver taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, så ring 70 25 72 12 og bliv omstillet til HR-afdelingen.
- Afdeling
- HR
- Lokation
- Søborg
Om Q-Park Operations Denmark A/S
Q-Park er en af Europas førende operatører af parkeringsanlæg og driver mere end 5.300 parkeringsanlæg med over 1 million parkeringspladser fordelt på syv lande. I Danmark har vi siden 2005 ejet og drevet parkeringsløsninger på centrale lokationer og er i dag blandt landets største parkeringsselskaber.
Hos Q-Park er vi drevet af kvalitet, samarbejde og gode kundeoplevelser. Vi er en ambitiøs virksomhed med en uformel kultur, hvor vi arbejder tæt sammen om fælles mål og samtidig har plads til både udvikling og godt kollegaskab.
Vi ønsker at være det foretrukne valg for både kunder og samarbejdspartnere. Det kan kun lade sig gøre med dygtige medarbejdere, og derfor værdsætter vi de kompetencer, engagement og idéer, som hver enkelt bidrager med.
Uanset om du arbejder som parkeringsvagt, i vores parkeringsanlæg eller på hovedkontoret i Søborg, bliver du en del af en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere og deres udvikling. Læs mere om de forskellige stillinger her.